I stolpehul til halsen

2014-06-03 11.35.20

I dag var dagen hvor de studerenede fra Københavns Universitet skulle ankomme og grave sammen med os. De ankom og virkede med det samme meget mindre forvirrede end vi gjorde på vores første dag.
De – og vi – gik hurtigt i gang med arbejdet med at få udgravet ved balkerne i hus 27. Vi synes det var så dejligt at der kom forstærkninger til alleeeee disse balke, så vi hurtigere kunne komme igennem de områder som var noget kedelige. Det ærgrelige for os var dog, at eftersom vi var igang med alle de mindre interessante områder kunne københavnerne gå i sving med alle de mere spændende af slagsen.

Christina fik hurtigt gravet sin balk fra i går færdig og kunne derfor gå ned og fortsætte med at færdiggøre stolpehullerne i hus 12’s sektion D. Et af disse stolpehuller er grunden til vores overskrift i dag, da vi har et hul som simpelthen bare fortsætter og fortsætter. Indtil videre er det 1,3 m dybt, men vi er ikke stødt på bunden endnu. Det er ikke muligt at fortsætte fordi det er blevet så dybt at der er en sikkerhedsrisiko ved at grave dybere. Derfor blev det besluttet at resten af hullet må blive taget med maskine, når den kommer ind i billedet engang i næste uge. Hullet blev også så dybt, at der begyndte at komme vand op fra undergrunden.

DSCN1023
Ovenstående er et billede af vores forsøg på at sætte perspektiv på hvor dybt det stolpehul rent faktisk er.
Ifølge Susanne, vores udgravningsleder fra Nationalmuseet, har de dog fundet andre stolpehuller i husene i området som har været ligeså dybe, hvis ikke dybere. At hullet er så dybt er en bekræftelse for at huset er fornemt og formentlig har været en stormandsgård(som vi håber på kan knyttes til den berømte Hoby-grav).

Imens Christina var ved at drukne i grundvand var vi andre stadig mere eller mindre ivrigt i gang med områderne omkring de mange balke ved hus 27. Vi gravede og gravede i ét væk, uden de store fund. Der var nogle underlige stensamlinger som ikke kunne ses på overfladen og de gruber vi troede vi kunne se på overfladen kunne vi ikke se i jorden. Det hele var ganske forvirrende – og for nogle (hovedsageligt Anders, som blev ved med at støde på nye sten) lettere frustrerende.

Mens håbet for et interessant fund var ved at forsvinde i det hul Katrine udgravede, faldt hun over noget mystisk. lige før hun ramte undergrunden, som er et tegn på at der ikke skal graves dybere, stødte hun på det i ser på nedenstående billede.

DSCN1008 DSCN1010
Foreslagene gik på alt fra gris til grævling, men vi kunne ikke helt blive enige. Det mest sikre bud vi havde var en dinosaur. En muteret grif var også på banen.
Vi var dog heldige, at Steen fra Museum Lolland-Falster kunne sende et billede af den til en knoglemand han kender, som kunne fortælle os, at det var en sus strofa domesticus, altså et domesticeret svin.
Mens Katrine gik og var en anelse oppe at køre over den mystiske kæbe, stoppede dette dog brat, da Jonas fra KU fandt en lignende, endnu større udgave.

Som ovenstående hentyder, fik KU’erne de interessante huller og de havde også fundet det mest interessante fund inden frokost. Efter frokost blev det kun værre: mens vi andre var i gang med at beundre Christinas dybe hul, var der en af de andre der fandt en bronzefibula. Vi var for langsomme til at nå at se den, før den blev dækket til, men vi må lægge et billede af den op i morgen.

Oppe i balkene blev der i løbet af dagen udgravet flere store sten dybt nede i hullerne og de viste sig at være gennemgående fra et hul til et andet i en stor samling sten som allesammen viste sig at være omringet af store mængder brændt trækul.

2014-06-03 15.14.23

Vi fandt også flere flotte hanke til lerkar, en masse stykker ler og endnu flere knogler og tænder.

Advertisements

“Ist das ein Knochen?? Nein! Das ist ein Stein!”

Efter en dejlig forlænget weekend vendte vi friske tilbage til feltet. Dagen brugte Michelle og Matteo på opmåling af sten, snit og kvadrater, mens vi andre har gravet balke ud i hus 12. Efter frokost fandt vi til vores skræk ud af at hus 12 er det hus de studerende fra Københavnstrup skal udgrave. Derfor skyndte vi os ned i hus 27, som så er vores eget hus, for at indhente alt vores “tabte” arbejde.
Hus 12 havde ellers en masse fede fundgenstande, som vi gerne ville undersøge nærmere, mens hus 27 er et virvar af tilfældigt placeret lergulv. Desuden får man lidt ejerfornemmelser overfor sine huller…

 

Nedenfor ses Christinas flotte stolpehul, hvor en kæbe stikker ud af profilen.

IMG_4211

 

Anders fandt noget interessant i sin grøft: Han fandt en stor, hård klump, som viste sig at være jernslagge, som er et produkt af jernbearbejdning. Slaggens er mystisk placeret, fordi der ikke er nogle tegn på jernbearbejning på bopladsen udover denne klump.

Det er måske ikke så tydeligt, men det smuldrede materiale på midten af billedet er klumpen af slagge før den blev gravet op. Efter det blev gravet op blev det til en trist omgang smulder.

IMG_4216

 

Derudover har flere på holdet gjort fund af keramik og knogler. Fundende blev gjort ved balkene i hus 27 og hus 12.

Grunden til denne lidt usædvanlige overskrift er, at der på feltet flyver rundt med tyske udtryk, eftersom Michelle er halvt tysker. Christina har derfor besluttet sig for at det er på tide at lære tysk. Et udtryk som det ovenstående bliver af denne årsag ofte ytret.

I morgen vender vi tilbage med nyt om udgravningens fremskridt og de  – forhåbentligt – venlige københavnere.

“Jamen det var altså først klokken 14”.

I dag startede dagen som de tidligere, dog med bedre vejr. Anders var som sædvanlig i hus 12 og Christina assisterede ham. Michelle, Gustav og Katrine var igen i færd med at grave omkring balkene. I dag var dog anderledes end starten på ugen, da der senere på dagen var åbent hus, arrangeret af Museum Lolland-Falster. Denne skulle foregå fra klokken 14 med rundvisninger klokken 14 og 15.
Vi havde derfor masser tid til at klare en heeeeel masse udgravning inden vi skulle svare på spørgsmål fra fremmede mennesker.

Gustav

Vi holdt vores pause tidligt for lige at få styr på de forskellige ting inden folk kom vrimlende. Problemet var dog, at der havde været en fejl på museets hjemmeside, så der dukkede allerede folk op klokken 11 og de forventede selvfølgelig en rundvisning. Det samme skete også klokken 13, klokken 14 og klokken 15.

Under hele forvirringen om den for tidlige ankomst af mennesker med mange spørgsmål, var Anders blevet forflyttet til at opmåle endnu et hus med Matteos hjælp. Igen i dag hjalp totalstationen selvfølgelig også (vi ved stadig ikke hvordan den virker, men det er dejligt at den gør). Christina og Gustav begyndte at lave optegninger af vores profiler af stolpehuller.

10417081_10152148518824157_648013996_n

Michelle og Katrine stod nede på i gård vi er så heldige at have vores udstyr i og begyndte at afvaske keramik fra afrensningen af hus 30. Først skulle alle knoglerne sorteres fra fundene, da disse ikke må vaskes fordi vi sender dem til Tyskland hvor der bliver lavet DNA-analyser af dem
Dette er for at vi forhåbentligt kan finde ud af mere om dem og hvor og hvad de kommer fra.

Alle de folk som kom til åbent hus – både unge og gamle – var rigtig venlige og spørglystne og vi synes allesammen at det var rigtig sjovt at være dem som folk kom til med spørgsmål. Der er endnu et åbent hus-arrangement i slutningen af juni, men der er vi desværre taget hjem igen.

Da vi var ude og arbejde på sådan en højhellig dag som i dag, har vi fri i morgen og derfor vil der ikke komme noget udgravningsrelateret opslag i morgen.
God weekend!

 

Fygning over feltet!

I dag startede pigerne med at grave smalle grøfter langs balkene midt  i hus 12. Et stykke under gulvlaget stødte de på endnu et gulv, som har tilhørt et tidligere hus. Balkene ses på billederne nedenfor. Vi graver de smalle grøfter for at kunne se profilen ned gennem lagene, og resten udgraves derefter med maskiner.
Profilerne er et godt hjælpemiddel til at forstå udviklingens forskellige faser, og for at se om det rent faktisk kan betale sig at grave dybere.

2014-05-28 15.32.25 2014-05-28 15.32.39

 

Anders brugte sin dag oppe i hus 12, hvor han fandt et kæmpe potteskår gravet ned i et stolpehul. Han lagde et snit i stolpehullet, og gravede ned for at få profilen af stolpehullet og isolere potteskåret.

2014-05-28 14.32.26

 

Det ses måske ikke så tydeligt på dette billede, men stolpehullet består af en nedgravning, hvori der ligger flere  store sten, lerklining, ben og potteskåret som fyldstof. Desuden er der et stykke med ler, hvor stolpen har stået før den senere er fyldt op, måske for at kunne anlægge ny bebyggelse ovenpå.
Det er interessant fordi at den del som de andre gravede, ligger 10-15cm over niveauet hvor det viste stolpehul er, så det kan være en tidligere fase af “samme” hus, hvilket der også var spor efter i balken.
Ydermere var der blandt dyngen af klining, også mange stykker som viste spor efter fletværket, hvorpå leret er klinet, som på sigt måske kan give et bedre indblik i hvor godt et hus fra før romersk jernalder kan være bygget og isoleret.

 

 

IMG_4193

Imens var Gustav ude og opmåle punkter under Matteos vejledning. Opmålingens formål er at dokumentere punkter for bebyggelse (Anlæg), balker, fund m.m og placere disse geografisk. Det er interessant, da vi skal forstå den indbyrdes relation mellem anlæg og fund. Vi begyndte med at sætte en “fri opstilling”. Det vil sige, at vi fandt tre referencepunkter for den videre opmåling. Vi opmålte dernæst Anlæg, balker, snit og fund. Formålet med opmålingen er at vi senere kan indsætte punkterne i MapInfo og få en bedere forståelse for fundpladsen. Opmålingsprocessen foregik via Totalstation og var besværliggjort af vejret, da vindstød kom op på 18 m/s. Det betød at vi ikke kunne få alle punkterne i perfekt vater.

 

Vi blæser væk!!!

Pyha for et blæsevejr! Der har været en frygtelig sandstorm i feltet idag, så vi er blevet rigtig grisset til.
Vi har fået åbnet resten af feltet, og er helt færdige med afrensningen. Fundene nærmest springer op af jorden, og vi har fået fyldt flere fundkasser. Blandt fundene gemmer sig primært keramik og knogler. I det ny-afrenset felt fandt vi intet mindre end 6 kæber, som vi tror er fra dinosaurer (høhø!).

DSCN0993

DSCN0997

I det ny-afrenset felt gemte der sig også et lergulv og flere nedgravninger, som vi formoder er stolpehuller. Måske ser vi et helt nyt hus, eller også er det enden af huset vi fandt igår. Spændende er det i hvert fald!

Desuden har vi brugt vores blæsende arbejdsdag på at sætte balke op i den del af feltet vi afrensede igår, og begyndte at grave balkene i den nordlige del af feltet.

Drengene har brugt dagen oppe i hus 12, hvor de har afrenset endnu en gang, og taget nogle billeder. Anders fandt noget lerklining, hvor man tydeligt kan se spor efter fletværk og strå, som væggene har bestået af. Nedenfor ses et billede hus 12.

Hus12

Da klokken blev 16 og vi gik fra feltet var vi ikke meget værd, og med ømme og sandblæste kroppe bevægede vi os trætte hjemad mod vores skønne sommerhus.

Michelle og Christina.

 

Vi er også startet med at forberede den sydlige del af feltet til 3D scanning. Anders og Matteo har lavet 8 targets, som kommer til at være kontrolpunkter til at georeferere 3D modellerne. Systemet består af 8 20×20 cm targets med en søm midt i og 4 andre mod hver hjørne for at holde targetsene på plads. De blev pladseret på balkerne, dér hvor de skal være der under hele udgravning af hustomterne.

FHM_3691mindre FHM_4069mindre

Matteo tog den første række af billeder og er pt. ved at producere udgravningens første model. Det bliver spændende! Meningen er at dokumentere udgravningen af hustomterne gennemgående jo.

Yours, Matteo

A long time ago on an island far, far away …

Af alle Hoby Wan Kenobies

 

Klokken lidt over 8 – efter vi var faret vild – blev vi modtaget af Susanne fra Nationalmuseet, som gav os generel information om hvad vi skulle til at begive os i gang med. Vi begyndte derefter at rydde sidste års presseninger for jord, hvilket forårsagede en mindre sandstorm.

P1080359 mindre

Feltet, som havde ligget og passet sig selv siden sidste sommer, var tilgroet med ukrudt og det var derfor svært for vores utrænede øjne at ane arkæologien foran os. Det var derfor nødvendigt at fjerne det øverste jordlag, for at danne os et overblik over hvad vi havde med at gøre. Da vi arbejdede os igennem feltet dukkede flere og flere genstande op, blandt andet knogler, tænder og keramikskår i massevis. Et af de mange flotte fund var en vævevægt.

P1080364

Det ekstraordinære ved Hoby-lokaliteten er, at marken ikke er nedpløjet i særlig stor grad og derfor er fredet, fordi den af denne grund har virkelig gode bevaringsforhold. Derfor er vi så heldige at finde noget så unikt som bevarede lergulve, som vi glæder os til at grave dybere i. Planen er, at totaludgrave to hustomter i løbet af de næste fire uger. På billedet herunder kan man nogenlunde ane de to 2000 år gamle lergulve.

P1080370 optegnet

Da vi nærmede os klokken 15 og dermed den sidste time af vores første arbejdsdag, var vi alle ved at være en anelse sølle og trængte til at komme hjem i et dejlig varmt bad. Forhåbentlig bliver vi lidt hærdede i løbet af den næste måned. Trods vores trætte kroppe, glæder vi os til i morgen.