3, 2, 1… dage tilbage!

Vi beklager den forsinkede update på vores kære blog, men vi har simpelthen haft nogle travle aftener i disse dage. Onsdag var vi så fint blevet inviteret til fællesspisning af Museum Lolland-Falster på Stiftmuseet i Maribo og torsdag var vi til fællesspisning i sommerhuset ved vores udgravningsleder Susanne, Josefine, også fra Nationalmuseet, KU’s tutor Rasmus, og Ruth fra Tyskland (som har skrevet Ph.D. om Hoby-graven).
Vi har derfor besluttet at være dejligt effektive og slå onsdags, torsdags og fredags blog-opslag sammen i et. Sikke alt den tid vi sparer!

Onsdag:

Onsdag skete der ikke så meget. De arbejdsopgaver vi har tilbage på dette tidspunkt af udgravningen er ganske tidskrævende, så vi føler ikke at vi kommer så hurtigt frem. Dagene flyver dog stadig afsted og vores opgaver skal jo ordnes. Vi snittede igen en helt masse anlæg i undergrunden mens der også blev tegnet profiler. De fleste anlæg viste sig dog igen ikke at være noget.
Vi havde besøg af en metaldetektormand fra Museum Lolland-Falster som gik rundt og tjekkede de bunker af jord som maskinen havde fjernet, samt de dele af feltet hvor vi endnu ikke var kommet til bunds endnu. I en af bunkerne fandt han en rigtig flot og velbevaret næbfibula, som dog ikke er fra vores periode, men fra germansk jernalder.

Torsdag:

Torsdag forløb nogenlunde som onsdag med snitning af anlæg og tegning af profiler. Anders var heldig at komme lidt væk fra dette arbejde og få en smule afveksling ved at hjælpe Steen med at grave igennem et gulvlag. Dette var den helt rigtige opgave, da han i løbet af dagen var så heldig at finde en mystisk genstand.

IMG_4266
Hvis ikke denne genstand var fundet i gulvlaget/lige under det, ville Susanne have antaget at den var meget nyere. Vi ved simpelthen ikke hvad det er eller hvad den har været brugt til, men den er i utrolig god stand og er da ganske nydelig at se på!

Katrine gik efter endt arbejde i hus 27-29 ned i det vi kalder Knoglehullet, som er et felt på udgravningen som har været åbnet op i alle udgravningens 4 år. Feltet er helt proppet med knogler og keramik, da det formentlig har været brugt til affald. For at sætte mængden af fund herfra i perspektiv, fyldte Rasmus fra KU en 15-liters murespand med fund ved blot at grave på et område på 1×2 meter.
Hernede skal der graves kvadrater på 1×1 meter, hvorfra jorden så skal solles. Dette vil sige, at man smider jorden i en overdimensioneret si for at se om man har overset noget. I vores tilfælde er dette i håbet om at finde fiskeben, da bopladsen har ligget ganske tæt på havet. Der er dog i de 4 år kun fundet ganske få.

Fredag:

I dag var den sidste dag på udgravningen. Vi havde nogle opgaver i hus 27, 28 og 29 som vi skulle gøre færdige, mens resten, som tiden gik, blev sendt hen til hus 12 og knoglehullet. I knoglehullet sad Gustav, Anders og Katrine og gravede lystigt efter knogler og keramik. Vores interne kamp om at finde flest tænder blegnede hurtigt, da Anders hev et stort, rigtig flot ornamenteret keramikskår op.

IMG_4269
Som vi vist tidligere har nævnt, er ornamentik ikke noget man ser for ofte på keramik fra førromersk jernalder – og især ikke på vores lokalitet.

Anders kørte igen med klatten – som han åbenbart er født til på denne udgravning – og fandt også et rigtig fint lille stykke bearbejdet knogle. Vi har bare kaldt det en nål, men det er det ikke nødvendigvis. Den var cirka 5 centimeter lang og 3-5 millimeter i diameter og havde nogle små indridsede riller i toppen. Bunden var desværre knækket af, så vi kan ikke sige noget nærmere om hvad det er.

Katrine kom dog også med i konkurrencen om at finde lækre ting, da hun (ganske frustrerende) lige før dagens afslutning fandt et skår som så stort ud og som sad godt fast i jorden. Da hun gravede lidt rundt om det, indså hun, at det var den intakte rand af et kar. Ved nærmere inspektion fandt hun – med hjælp fra de interesserede omkring hende – ud af, at karet var ganske svagt ornamenteret. Hun gravede ivrigt videre og fandt flere skår som passede til. Vores keramikekspert Anders (bare rolig, det er ikke vores Anders, men en fra MLF som har skrevet speciale om keramikken fra Hoby) kom og kiggede på de fine sager og kunne fortælle, at ornamentikken er ligesom den på keramikken fundet i selveste Hoby-graven.

IMG_4268          IMG_4271

 

Med både Anders’ og Katrines keramikfund er det usædvanligt at disse bliver fundet i en affaldsdynge når de er så fine. En del af Katrines kar var nede på at være sølle 3 mm tykt. Det skal lige tages i betragtning, at dette altså er lavet med den gode gamle pølseteknik og umuligt kan have været helt nemt!

Gustav kunne ikke være med i keramiklegen, men han fandt til gengæld to kæber og kom dermed op på 12 tænder og blev kåret som vinder af hvem-kan-finde-flest-tænder-konkurrencen.

 

Afslutningsvis vil vi slutte af med at skrive at det har været en rigtig dejlig opgave at være på uddannelsesudgravning i Hoby. Vi har haft rig mulighed for at give os i kast med de mange forskellige arbejdsopgaver man falder over på en udgravning, det tidspres man kan være under og nogle af de spørgsmål og problemstillinger man skal tage stilling til undervejs.
Hvis nogle af de andre som har været med på udgravningen skulle læse det her, vil vi også sige mange tak til dem for at være så gode til at svare på vores mange spørgsmål og guide os når vi ikke vidste hvordan tingene skulle gøres. Der var altid en afslappet stemning og vi følte os ikke på noget tidspunkt for dumme til at stille spørgsmål og vi følte os velkomne i fællesskabet lige fra starten.

Vi vil sige tak for denne gang og håber at de kan finde flere spændende ting til næste år, som kan fortælle os mere om forholdene på bopladsen hvor Hoby-fyrsten formentlig holdt til.

Advertisements

En udgravning med kant!

I dag kom vi tilbage til udgravningen som den så ud da vi efterlod den i torsdags. Vores felt var næsten ikke til at kende, med alle de store huller maskinen havde gravet over det hele.
Vi fortsatte hvor vi slap, med at fladeskovle  i de kvadranter maskinemesteren have gravet for os. Vi gjorde dette for at få et overblik over undergrunden og for at se om der var nogle anlæg som vi ikke havde erkendt i profilerne eller i overfladen. Selvfølgelig var der det. Disse skal i løbet af ugen (efter de er blevet registreret med GPS) snittes og registreres gennem billeder og tegninger.

Kort efter vi var begyndt på dette gik Anders og Katrine ned for at vaske keramik (igen) for at Katrine fra Museum Lolland-Falster kan få dem allesammen registreret i MUD(Musernes UdgravningsData).

fingertryk
Ovenfor et billede af et af de fine skår Anders fik vasket. I kanten ses finger(af)tryk, som en simpel form for ornamentik. Vi ser hovedsageligt simple former for ornamentik i den periode vi beskæftiger os med ved Hoby, som er Førromersk Jernalder.

Efter den afsluttede fladeskovling gik Christina og Michelle i gang med at afrense en profil for at se om der var nogle anlæg vi havde overset og for at tage et billede af den. Fordi fladeskovling er så frygtelig hårdt for ryggen er dagen gået langsomt fremad for os allesammen, og da de var færdige med deres profil var der ikke meget mere arbejde de kunne nå at gå i gang med. I deres kvadrant er der endnu en profil som skal renses op og registreres, men denne venter de med til i morgen. Vores maskinefører kom til at snitte den ganske forsigtigt med sin skovl og fordi jorden er så utrolig tør er den desværre ved at kollapse. Den skal derfor klares så hurtigt som muligt, så den kan blive registreret før den falder helt sammen for os.

Efter endt keramikrensning kom Katrine og Anders igen op på feltet for at assistere med fladeskovlingen og afrensningen.

Det meste af dagen brugte Gustav i sin kogegrube fra i torsdags, hvor han også skulle rense op for at kunne fotografere og tegne snittet. Dette tog en rum tid, da kogegruben (ikke overraskende) var propfyldt med sten.

felt nyt
Her er lige et lille billede af vores felt taget fra en af de nye store jordbunker som er et resultat af maskingravningen. Vores felt ser ganske anderledes ud nu og vi er slet ikke færdige med at grave.

Nu har vi kun 4 dage tilbage og vi har stadig en masse vi skal nå. Vi vil derfor gå i seng og samle nye kræfter til en – formentlig – hård men dejlig dag igen i morgen.

Det brune snit.

Ah. Fredag. Den korteste arbejdsdag på ugen. Tiden er fløjet afsted.

Vi havde i løbet af ugen lagt termomåtter over en del af feltet vi ikke regnede med at grave denne sommer så den ikke tørrer ud. Grundet gårsdagens regn havde vi fjernet måtterne, så de kunne få sig en lille skyller. Dette område startede vi så med i fællesskab at afrense som vi gjorde det med resten af feltet i de første dage af vores udgravning. Ved at gøre dette blev det muligt at erkende det lergulv vi faldt i overfladen, så det kunne blive foto- og GPS-registreret.

 

Looooooooooooort

Gustav, Michelle og Katrine fortsatte med at rense deres snit så de kunne blive registreret. Dette foregår i flere skridt. Først skal de renses af så de kan blive fotograferet med de essentielle informationer (udgravning, anlægsnummer, hus, mm.) samt målestok og orientering. Derefter skal de tegnes – i vores tilfælde allesammen i et målestok på 1:20 og til sidst skal de beskrives. Her beskrives de forskellige fyldskifter, farver, konsistenser og lignende.

IMG_4247
Katries stolpehul set oppefra. Her kan man tydeligt se de mange stor efter dyr og planter i undergrunden.

Anders kunne igen gå i krig ved sin fodskål, da jorden nu igen var så tør at den var til at gå på. Han rensede dette område af så han også kunne få det registreret.

Efterfølgende gik han igen i gang med at grave ved det underlige stolpehul i hus 27. Her fandt han hurtigt en stor plamage af helt sort jord fyldt med stykker af trækul. Dette har vi tolket til at være en kogegrube, men vi ved først mere når vi er kommet længere ned i jorden.
I overgangen mellem det mulige stolpehul og den mulige kogegrube fandt Anders IGEN-IGEN noget underligt. Denne gang har vi dog slet ikke kunne finde ud af hvad det var. Heller ikke med hjælpen fra Nationalmuseets kloge hoveder. Han fandt to små stykker ganske tyndt materiale som så ud til at være overtrukket med noget helt spejllignende. Det var næsten som om det var perlemor, men dette var kun på overfladen, mens midten virkede som meget skrøbelig keramik.

Da arbejdsdagen var så kort i dag, har vi simpelthen ikke nået mere. Vi er dog kommet et stort skridt nærmere at være færdig med hus 27, så vi kan lægge alt vores fokus på hus 29 fra næste uge og forhåbentligt nå at blive færdig inden gravemaskinen kommer på torsdag.

Nu sidder vi blot tilbageefter lækker grillmad, med et glas vin og en god film og vil se frem til i morgen når vi igen kommer til at være seks mennesker i sommerhuset, de to nye er dog Michelles far og bror som kommer på visit i det Lollandske.  IMG_4251

 

(Not so much) singing in the rain!

Da Josephine skulle låne vores internet til meget vigtige ting, kunne vi ikke se Pans Labyrint og vigtigere: ikke skrive blog. Den kommer derfor lige en dag forsinket.

I dag fortsatte vi endnu engang på vores mange balke og anlæg. Katrine gravede i den mystiske stensætning som Matteo også var indeover. Michelle var i færd med at lave et snit af en grube af sten på overfladen i håb om, at det var en kogegrube. Dette snit gav hende dog ikke så meget information. Anders gravede to grøfter i forbindelse med en balk i hus 29. I dem begge fandt han stensamlinger som vi endnu ikke har kunne tolke til noget definitivt. I den ene fandt han 3-4 knogler på omkring 20 centimeter, store mængder trækul(som er udtaget til prøver) samt et yderst fint skår: Susanne kunne hurtigt fortælle os at det var bunden af en fodskål. Dette er pudsigt, da disse er usædvanlige i jernalderen. De er mere hyppige i bronzealderen, mens de ligeså stille forsvinder i ældre jernalder, som er den periode vi beskæftiger os med ved Hoby i år.
2014-06-05 09.18.17
Ovenfor er et (desværre lidt utydeligt) billede af Anders’ fodskål set fra toppen.

Gustav hjalp Anders med afrensning af en profil og en flade ovre i hus 29.

Vores ellers så effektive arbejde blev dog efter vores formiddagspause afbrudt af voldsom regn. Grundet vores mange intakte lergulve kunne vi ikke fortsætte gravearbejdet, da disse meget let går i stykker hvis man træder på dem år de er våde.
Derfor måtte vi fortrække os til vores skurvogn hvor vi kunne sidde i læ og vente på at regnvejret skulle passere og at vi kunne få nogle ordrer.
Der var dog ét klogt hoved i vores skurvogn, da der var en der foreslog at vi kunne gå i gang med at rengøre keramikken vi allerede har indsamlet. Det gik halvdelen af os ivrigt i gang med, mens den anden halvdel gik i sving med at sortere de poser og kasser fra feltet, hvor knogler og keramik stadig lå sammen. Knogler må aldrig vaskes, da dette beskadiger vævet og det gør det sværere at kunne få brugbare prøver ud af dem.

Da det endelig holdt op med at regne kunne vi igen begive os op på feltet. Der kunne vi dog kun grave i de områder hvor der ikke var lergulve, så vi kunne derfor snildt fortsætte med at grave vores snit i hu 27.
Michelle udvidede sit snit i stengruben, i håb om at kunne få noget mere information ud af det. Dette hjalp dog ikke så meget. Katrine fortsatte også med at snitte hvad der formentlig er et stolpehul. Det kan vi forhåbentlig finde ud af i morgen, når det er færdigsnittet.
Gustav gik i gang med at snitte et anlæg, også i hus 27. Dette var formentlig en kogegrube eller et stolpehul.

Anders var igen heldig og fik det spændende hul. Han skulle også snitte et anlæg, som de antog måske var en gulvrest. Den viste sig dog at ikke være noget, men nedenunder fandt de til gengæld en gul lerplamage, antageligt et stolpehul som har en diameter på omkring 60 centimeter. Han kunne dog ikke få lov til at grave længere ned i dette mystiske anlæg, da det endnu ikke var blevet registreret med GPS.
Til slut fandt han dog noget meget interessant: han fandt noget som ved første glimt bare var enden af en lårbensknogle. Det blev dog hurtigt tydeligt, at dette ikke bare var et almindeligt stykke knogle som de tonsvis af andre vi har fundet indtil videre. Der var blevet boret et hul igennem det så det kunne bruges som tenvægt.
Josephine kunne fortælle os, at jo lettere en tenvægt er, jo finere tråd kan man spinde. Da denne er lavet af knogle og vejer stort set intet, har der været en produktion af fin tråd på pladsen.

IMG_4241

Klokken halv fire forlod Matteo os for weekenden, så nu er vi kun 4 tilbage.
Vi sluttede dagen af med en dejlig tur på stranden i de sidste af dagens solstråler. Anders har desuden besluttet at skrive en arkæologisang over en Rammstein-sang.

Vores felt brænder op.

 

FHM_4407mindre

I dag viste sig at blive endnu varmere end i går og dette har frembragt et par lettere røde lår og nogle meet svedige og beskidte arkæologistuderende.

Vi har fået tildelt hus 27 og 29, hvor der skal graves balke, registreres fyldskifter og stolpehuller. I Hus 27 skal vi have undersøgt anlæggene inden torsdag næste uge, da den dag vil gravmaksinen komme og grave det 30-40 cm tyk kulturlag op … helt forigtigt! Vi er dog heldigvis ved at være færdige med balkene i hus 27 i dag, så vi fra i morgen kan lægge det meste af vores fokus på hus 29.

Det er dejligt, for hus 29 virker rigtig interessant. Da Gustav gravede balken her, fandt han rødbrændt lerklining, som er rester af vægge som er blevet brændt og er faldet sammen. Ikke nok med at han fandt den røde lerklining i et lag og en konsistens som små mursten, fandt han nedenunder dette lag også gul lerklining som er fra gulvet. Når lerkliningen fra væggene er så tyk og koncentreret i dette område og samtidig ligger ovenpå gulvlaget, har han formentlig gravet ret tæt på der hvor væggen har stået før den faldt sammen.

Anders har sit helt eget kvadrat at udgrave balke i ved hus 29. I en balk heri fandt han to underlige stensamlinger. Den ene er en samling af store sten og store knogler, den anden ligeså, men i denne er sten og knogler brændt. Disse to samlinger ligger lige under gulvlaget. Oppe i gulvlaget fandt han også et område (“iceberg-salats kassestørrelse” – Anders) hvor der i leret var en sporadisk spredning af brændt trækul i stykker cirka på størrelse med valnødder. Af trækullet er der blevet taget noget til side så vi tage kulstof-14 prøver af det, med en forhåbning til at nærmere kunne bestemme hvornår træet er blevet brændt.

Christina vil SÅ gerne tilbage til hus 12’s sektion D. Det må hun ikke, ha. Det bliver kun aktuelt hvis vi er helt abnormt effektive, men det er desværre usandsynligt i denne varme.

INTET!“- Citat af Michelle da hun blev adspurgt om hun fandt noget spændende i dag. Hun færdiggjorde en balk i hus 27 i dag og skulle i den sammenhæng lave et snit igennem en klynge sten i udkanten af feltet. Vi var spændte og forventningsfulde for at finde ud af hvad dennes hemmelighed dog kunne være, men blev svært skuffede da den viste sig blot at være en bunke sten. En af stenene viste sig dog at være en knogle.

2014-06-04 15.43.36

Katrine går og døjer med lidt dårlig ryg efter for meget gravearbejde, så hun var på skånetjansen i dag. Først gik det ud på at afrense profilerne i de færdiggravede balke, så disse er flotte til når de skal fotoregistreres. Efter frokost gik hun over til at hjælpe Mette fra KU med at udgrave ENDNU en mystisk samling sten så den kunne blive ren og pæn til Matteos 3D-registrering.
Denne stensamling er ganske underlig. Den går i en kvart cirkel med hjørnet af balkene cirka i midten (forestil jer en lagkage skåret i fire stykker). På ydersiden af stenene går der en linje af rødbrændt ler der – som nævnt ovenfor –  betyder, at det har været udsat for høj varme.
Dette i sig selv er ikke så underligt. Det begynder det først at blive når man kigger på de andre sider af balkene. Her ville det give mening at man havde de sidste stykker af lagkagen. Men nej. I den ene er der intet, i en anden er der endnu ikke gravet ned og i den tredje er der en stenklynge uden nogen umiddelbart relation til denne. Den er mindre og stenene står mere i en samlet bunke og omkring disse er jorden helt sort af brændt trækul. Endnu en ting som vi ikke kan få til at passe ind i puslespillet er, at disse sten også er placeret cirka 40 centimeter under gulvlaget, hviler på råjorden og der er ikke tydelige spor af en nedgravning gennem kutlrulaget. Se selv på 3D modellen i linket herunder.

 

Hoby 2014: Mysterious structure under House 27
by arkspedition_hoby_2014
on Sketchfab

Flere af os som ikke var hurtige nok til at få et glimt af fibulaen fundet i går brugte meget af formiddagen på at lure hvornår Susanne gik hen mod det hul i håb om at de skulle til at have den op. Katrine missede den igen og vi var simpelthen ikke hurtige nok til at få taget et billede af den.
Grunden til at den har været gemt er fordi det er vigtigt at holde den i den samme fugtige tilstand som den har været i de sidste 2000 år. Det kan godt ske at den kan holde til at komme op i et mindre fugtigt miljø, men det er ikke værd at tage den risiko.

Fibulaen blev lagt i det der hedder præparat, hvilket er noget man gør ved særligt skrøbelige genstande. Det indebærer at man fritlægger den klump jord som genstanden ligger i og i dette tilfælde laver en kappe af gips på den, så man kan flytte den mens genstanden stadig ligger trygt i jorden. Den bliver så sendt til konserveringen på et af de museer man samarbejder med hvor de kan tage et røntgenbillede af af genstanden og udgrave den i omgivelser hvor den hurtigt kan blive lagt tilbage i nogle omgivelser hvori genstanden ikke går i stykker.

Det var vist nok skriveri for i aften. Der kommer snart en lille oversigt over Matteos projekt med 3D-registrering og et link hvor i selv kan gå ind og vende og dreje modellerne til i bliver rundtossede.

Matteo har oprettet en konto på Sketchfab, hvor vores udgravningsforløb og spændende fund vil kunne ses i 3D. På den måde vil I selv kunne udforske det vi graver og komme med bud og kommentarer. Husk at sætte Rendering Options (ikonen med en terning nederst mod højre) til Shadeless! Det vil se bedre ud. Enjoy!

 

I stolpehul til halsen

2014-06-03 11.35.20

I dag var dagen hvor de studerenede fra Københavns Universitet skulle ankomme og grave sammen med os. De ankom og virkede med det samme meget mindre forvirrede end vi gjorde på vores første dag.
De – og vi – gik hurtigt i gang med arbejdet med at få udgravet ved balkerne i hus 27. Vi synes det var så dejligt at der kom forstærkninger til alleeeee disse balke, så vi hurtigere kunne komme igennem de områder som var noget kedelige. Det ærgrelige for os var dog, at eftersom vi var igang med alle de mindre interessante områder kunne københavnerne gå i sving med alle de mere spændende af slagsen.

Christina fik hurtigt gravet sin balk fra i går færdig og kunne derfor gå ned og fortsætte med at færdiggøre stolpehullerne i hus 12’s sektion D. Et af disse stolpehuller er grunden til vores overskrift i dag, da vi har et hul som simpelthen bare fortsætter og fortsætter. Indtil videre er det 1,3 m dybt, men vi er ikke stødt på bunden endnu. Det er ikke muligt at fortsætte fordi det er blevet så dybt at der er en sikkerhedsrisiko ved at grave dybere. Derfor blev det besluttet at resten af hullet må blive taget med maskine, når den kommer ind i billedet engang i næste uge. Hullet blev også så dybt, at der begyndte at komme vand op fra undergrunden.

DSCN1023
Ovenstående er et billede af vores forsøg på at sætte perspektiv på hvor dybt det stolpehul rent faktisk er.
Ifølge Susanne, vores udgravningsleder fra Nationalmuseet, har de dog fundet andre stolpehuller i husene i området som har været ligeså dybe, hvis ikke dybere. At hullet er så dybt er en bekræftelse for at huset er fornemt og formentlig har været en stormandsgård(som vi håber på kan knyttes til den berømte Hoby-grav).

Imens Christina var ved at drukne i grundvand var vi andre stadig mere eller mindre ivrigt i gang med områderne omkring de mange balke ved hus 27. Vi gravede og gravede i ét væk, uden de store fund. Der var nogle underlige stensamlinger som ikke kunne ses på overfladen og de gruber vi troede vi kunne se på overfladen kunne vi ikke se i jorden. Det hele var ganske forvirrende – og for nogle (hovedsageligt Anders, som blev ved med at støde på nye sten) lettere frustrerende.

Mens håbet for et interessant fund var ved at forsvinde i det hul Katrine udgravede, faldt hun over noget mystisk. lige før hun ramte undergrunden, som er et tegn på at der ikke skal graves dybere, stødte hun på det i ser på nedenstående billede.

DSCN1008 DSCN1010
Foreslagene gik på alt fra gris til grævling, men vi kunne ikke helt blive enige. Det mest sikre bud vi havde var en dinosaur. En muteret grif var også på banen.
Vi var dog heldige, at Steen fra Museum Lolland-Falster kunne sende et billede af den til en knoglemand han kender, som kunne fortælle os, at det var en sus strofa domesticus, altså et domesticeret svin.
Mens Katrine gik og var en anelse oppe at køre over den mystiske kæbe, stoppede dette dog brat, da Jonas fra KU fandt en lignende, endnu større udgave.

Som ovenstående hentyder, fik KU’erne de interessante huller og de havde også fundet det mest interessante fund inden frokost. Efter frokost blev det kun værre: mens vi andre var i gang med at beundre Christinas dybe hul, var der en af de andre der fandt en bronzefibula. Vi var for langsomme til at nå at se den, før den blev dækket til, men vi må lægge et billede af den op i morgen.

Oppe i balkene blev der i løbet af dagen udgravet flere store sten dybt nede i hullerne og de viste sig at være gennemgående fra et hul til et andet i en stor samling sten som allesammen viste sig at være omringet af store mængder brændt trækul.

2014-06-03 15.14.23

Vi fandt også flere flotte hanke til lerkar, en masse stykker ler og endnu flere knogler og tænder.