“Ist das ein Knochen?? Nein! Das ist ein Stein!”

Efter en dejlig forlænget weekend vendte vi friske tilbage til feltet. Dagen brugte Michelle og Matteo på opmåling af sten, snit og kvadrater, mens vi andre har gravet balke ud i hus 12. Efter frokost fandt vi til vores skræk ud af at hus 12 er det hus de studerende fra Københavnstrup skal udgrave. Derfor skyndte vi os ned i hus 27, som så er vores eget hus, for at indhente alt vores “tabte” arbejde.
Hus 12 havde ellers en masse fede fundgenstande, som vi gerne ville undersøge nærmere, mens hus 27 er et virvar af tilfældigt placeret lergulv. Desuden får man lidt ejerfornemmelser overfor sine huller…

 

Nedenfor ses Christinas flotte stolpehul, hvor en kæbe stikker ud af profilen.

IMG_4211

 

Anders fandt noget interessant i sin grøft: Han fandt en stor, hård klump, som viste sig at være jernslagge, som er et produkt af jernbearbejdning. Slaggens er mystisk placeret, fordi der ikke er nogle tegn på jernbearbejning på bopladsen udover denne klump.

Det er måske ikke så tydeligt, men det smuldrede materiale på midten af billedet er klumpen af slagge før den blev gravet op. Efter det blev gravet op blev det til en trist omgang smulder.

IMG_4216

 

Derudover har flere på holdet gjort fund af keramik og knogler. Fundende blev gjort ved balkene i hus 27 og hus 12.

Grunden til denne lidt usædvanlige overskrift er, at der på feltet flyver rundt med tyske udtryk, eftersom Michelle er halvt tysker. Christina har derfor besluttet sig for at det er på tide at lære tysk. Et udtryk som det ovenstående bliver af denne årsag ofte ytret.

I morgen vender vi tilbage med nyt om udgravningens fremskridt og de  – forhåbentligt – venlige københavnere.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s